Jeg har set mere end de fleste.
Ikke fordi mit syn er bedre end andres, men mine øjne havde ikke andre vegne at se hen.
Jeg har hørt mere end de fleste.
Ikke fordi jeg hører særlig godt, men lydene kom tæt på mine ører og overdøvede alt andet.
Jeg har gået steder ingen andre ville gå frivilligt.
Ikke fordi jeg søgte det, men pludselig stod jeg på stier, der ikke kunne vendes om på.
Jeg har sagt og skrevet ting, som ingen andre har sagt og skrevet.
Ikke fordi jeg ville ses og høres, men ordene forsvandt først i mine tanker, når de havde manifesteret sig.
Jeg har leet mere end de fleste.
Fordi jeg altid har fået øje på humoren selv midt i tragedien.
Jeg har elsket mere end de fleste.
Ikke fordi dem jeg mødte, var specielt elskelige, men fordi jeg elsker det elskelige i mig selv.
Jeg har mistet mere end de fleste.
Ikke fordi jeg gav slip, men "det" gav slip på mig.
Jeg har glædet mig mere end de fleste.
Ikke fordi jeg bevidst søger at glæde mig, men glæden lever i min første og sidste tanke.